Silke Rowlin er autoriseret psykolog, Mindfulness- og Yogalærer. I sin klinik på smukke Thurø ved Svendborg tilbyder hun individuelle psykologsamtaler, parsamtaler og Mindfulness kurser. Mindfulness kan indgå ved behov også i de individuelle samtaler og i parsamtalerne.

Vil du gerne specifikt lære Mindfulness under kyndig psykologfaglig vejledning hos en person der har arbejdet med Meditation og Yoga i mange år (35 ialt), så er du kommet det rette sted. Mindfulness kurserne er for dig der ønsker at få redskaber til at modvirke stress, håndtere tankemylder, depressive tanker eller angst.

Mindfulness kursus i Svendborg

På et Mindfulness kursus bliver du indført i øvelser og meditationer fra Mindfulness og Yoga. Øvelserne suppleres med oplæg hvor du får indsigt i  grundprincipperne og forståelsen bagved Mindfulness og mindfulnessbaseret kognitiv psykologi. Der vil på kursus også være plads til  dialog i gruppen.

Når du deltager i et Mindfulness gruppeforløb er intentionen at du bliver støttet i at skabe større nærvær i din hverdag, finde indre ro og tid til egenomsorg, opleve større livsglæde og overskud.

Silke er uddannet psykolog i 1995 og har mange års erfaring med psykologisk rådgivning og coaching, samtaleterapi,  undervisning i Mindfulness  og Yoga. Silkes kurser og samtaler har hjulpet mange mennesker med arbejdsrelateret stress og udbrændthed. Hun hjælper mennesker der lider af general angst, social angst, paranoia, OCD eller fobier.

Effektive redskaber

Mindfulness kombineret med samtaler har vist sig at være et effektivt redskab i håndteringen af  stærke følelser såsom angst. Mindfulness og mindfulnessbaseret samtalebehandling har ligeledes gavnlig effekt ved nedtrykthed og depression, ved tab og svære livskriser, ved afhængighed, samt familie- og parforholdsproblemer.

Silke tilbyder også kurser og foredrag til offentlige og private virksomheder. Kurserne kan være målrettet mod ledelsen eller medarbejderne. På Silkes hjemmeside kan I se en liste af tidligere samarbejdspartnere, hvor hun har afholdt kurser eller foredrag i stresshåndtering, Mindfulness, trivsel, work-life balance, time-management, etc.

En videre gren i virksomheden er Mindfulness og Yoga retreats, dybdegående kursusforløb med overnatning og ophold på et natursmukt sted. Silke har afholdt adskillige retreats i Danmark.

Retreat med mindfulness og yoga

P.t. er et retreat med Mindfulness, Yoga, selvudvikling og vandreture på Kreta under forberedelse. På et retreat har du mulighed for at arbejde med dig selv på et dybere plan. Du kan nå at komme helt ind i oplevelsen af indre ro og restituere fra stressfyldte livsperioder. På et retreat har dit sind mulighed for at falde til ro i en grad der sjældent er muligt i dagligdagens drumherum.

For at modtage information om kurser og retreats kan du gå ind på Silkes hjemmeside  og med fordel tilmelde dig nyhedsbrevet dér.