At blive ramt af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen vender op og ned på hverdagen. Pludselig kan ting, der før var lette, føles som at bestige et bjerg. Det kan være svært at gå, tale eller huske.
Men der er håb. Hjernen er fantastisk til at tilpasse sig. Den har en evne, der kaldes neuroplasticitet. Det betyder kort fortalt, at hjernen kan danne nye forbindelser og lære at løse opgaver på nye måder, hvis den bliver trænet rigtigt.
Her får du en række ideer og inspiration til, hvordan du kan gribe genoptræningen an – både fysisk og mentalt.
Brug hverdagen som dit træningscenter
Genoptræning behøver ikke kun at foregå hos en fysioterapeut. De bedste resultater kommer ofte gennem de små ting, du gør derhjemme hver dag.
Køkken-træning: At skrælle kartofler, røre i en gryde eller tørre bordet af er fantastisk træning for finmotorikken i hænderne.
Vasketøj: At sortere strømper eller folde håndklæder kræver både overblik og brug af begge hænder.
Rejs dig op: Øv dig i at rejse dig fra stolen og sætte dig igen uden at bruge armlænene (hvis balancen tillader det). Det styrker benene.
Nøgleordet er gentagelser. Jo flere gange du udfører en bevægelse, desto stærkere bliver forbindelsen i hjernen.
Hjeren skal også i “fitness”
Det er ikke kun armene og benene, der skal trænes. Hukommelsen og koncentrationen har også brug for motion.
Spil spil: Kortspil, brætspil eller læg et puslespil. Det træner overblik og strategi.
Læs eller lyt: Læs en avis eller en bog. Hvis det er for svært at læse, så lyt til lydbøger. Prøv bagefter at genfortælle handlingen for en pårørende – det træner hukommelsen.
Krydsord og Sudoku: Disse klassikere er rigtig gode til at holde hjernen skarp.
Respekter hjernetrætheden
Mange oplever en voldsom træthed efter en hjerneskade. Det er ikke almindelig træthed, men “hjernetræthed”. Batteriet bliver simpelthen hurtigere fladt.
Tag pauser før du bliver træt: Hvis du kører dig selv helt i sænk, tager det meget længere tid at komme ovenpå igen.
Læg en plan: Planlæg din dag, så der er luft mellem aktiviteterne.
Sig nej: Det er okay at sige nej til besøg eller arrangementer, hvis overskuddet ikke er der.
Sæt små, realistiske mål
Det er let at miste modet, hvis man kun fokuserer på det endelige mål (f.eks. at kunne løbe igen). Bryd målet ned i små bidder.
I stedet for “Jeg vil kunne gå en tur i skoven”, så start med “I dag vil jeg gå hen til postkassen”.
Fejr de små sejre. Hvert lille fremskridt tæller.
5 gode råd til en sund livsstil, der gavner hjernen
For at hjernen kan hele bedst muligt, skal kroppen have de rigtige byggeklodser. Her er 5 konkrete råd til en livsstil, der støtter din genoptræning:
- Spis “hjernemad”: Sørg for at spise sundt og varieret. Fisk (især fed fisk som laks og makrel) indeholder omega-3 fedtsyrer, som er gode for hjernen. Spis også masser af grøntsager, frugt, nødder og fuldkorn.
- Prioritér din søvn: Det er, når du sover, at hjernen rydder op og restituerer. Sørg for at få en god nattesøvn, og tag gerne en middagslur, hvis du mærker, at hovedet har brug for en pause.
- Få pulsen op: Motion øger blodgennemstrømningen til hjernen. Det behøver ikke være hård løbetræning. En rask gåtur eller en tur på motionscyklen er også rigtig godt, så længe lægen har sagt god for det.
- Pas på med alkohol og rygning: Alkohol sløver hjernen og kan modarbejde genoptræningen. Rygning øger risikoen for nye blodpropper. Det bedste, du kan gøre for din hjerne, er at undgå begge dele eller skære kraftigt ned.
- Vær social: Ensomhed er ikke sundt for hjernen. Selvom det kan være anstrengende, er samvær med familie og venner vigtig træning. Det stimulerer sproget og humøret.
Husk: Genoptræning er et maraton, ikke en sprint. Vær tålmodig med dig selv og din krop.