Over 90 % af en dialog består af nonverbal kommunikation
Når vi taler interpersonel kommunikation, består over 90 % af kommunikationen af gestik og andre nonverbale elementer. Men hvad så når vi kommunikerer via sociale medier og andre digitale platforme, kommunikerer vi så kun 10 %?
Sproget har vi kendt til længe, jeg synes dog, at det er interessant, at sproget i dag sjældent fremstår alene. Du ser altid sproget sammen med emojis, farver, billeder eller andre elementer, når der er tale om kommerciel kommunikation. Vi bruger elementerne til at forstærke det budskab, som vi ønsker at modtagerne skal afkode – for at sikre, at vi formidler vores tanker på den ”rigtige” måde.
Hvor der er spørgsmål – er der ny viden!
Jeg (Contexter) er ikke bange for at sætte spørgsmålstegn for enden af en sætning.
Det har jeg så gjort nu. Når man taler interpersonel kommunikation, siger man, at over 90 % af kommunikationen består af nonverbal kommunikation. Med en cand.mag. IVK i bagagen kan jeg hurtigt stå inde for den påstand. For puha hvor kan en transskription og analyse af en videooptagelse af et møde eller en samtale belyse interessante aspekter, som en analyse af den verbale kommunikation i sig selv ikke havde røbet.
Min undren kommer sig af, at jeg finder det interessant, at vi ofte har nemt ved at udtrykke os ansigt til ansigt, men ofte bliver misforstået via tekst. Mit bud er, at det skyldes, at gestikken forklarer mere end vores ord kan – talt eller skrevet. Der er så mange elementer, som vi kan tage i brug, og hvad nu hvis vi kunne udnytte de 90 % (gestikken) og derved forstærke forståelsen af det kommunikerede budskab?
Jeg har begivet mig ud på dybt vand og foretaget en skæv sammenligning. For hvis 90 % af kommunikation, i dialoger med fysisk tilstedeværelse, består af nonverbal kommunikation, hvordan udtrykker vi os så 100 % via digitale platforme. Jeg vil påstå, at:
I digital kommunikation har vi skiftet gestikken ud med emojis, farver, billeder, # m.m.
Først brugte vi <3 og 🙂 og i dag kan vi udtrykke – næsten – lige, hvad vi vil, når vi bruger emojis. Det er, hvis du spørger mig, en genial opfindelse.
Det er dog vigtigt, at vi passer på! Sidste år undersøgte jeg de nye tendenser inden for B2B kommunikation i mit speciale. Jeg undersøgte både kulturelle og sproglige tendenser. Undersøgelsen viste, at den personlige kommunikation og ikke mindst personlige relationer er vigtige. Venskab først og forretning efter! Vi udtrykker den venskabelig følelse igennem emojis. I nogle kontekster kan de bruges i stor stil, og i andre skal man bruge dem med måde. Kend din kontekst, inden du sender et hav af emojis, billeder og farver afsted. Nogle platforme skal have emojis, andre billeder og farve osv.
Så.. nej vi kommunikerer ikke kun 10 %!
Har du styr på 90 % af din kommunikation? Contexter hjælper bl.a. med multimodal kommunikation (kombination af tekst og grafik) og tekstforfatning (med eller uden emojis). Tag et kig forbi Contexter.dk.
Tekster og kommunikation med konteksten i fokus!
Hos Contexter implementerer vi ”den nonverbale” kommunikation ved brugen af multimodale tekster. Farver, billeder, tags, # osv. er nutidens svar på nonverbal kommunikation/gestik. I dag er det kun fantasien, der sætter grænsen, når det kommer til kommerciel kommunikation.